Spring til indhold

Vandkremering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vandkremering eller resomation er et alternativ til begravelse eller kremering, hvor liget opløses kemisk.

Metoden har siden 2000[kilde mangler] år vundet frem i dele af USA og Canada, og i Holland samt Norge overvejes den indført.[1]

Liget placeres i et trykkammer, som fyldes med en blanding af kaliumhydroxid og vand, som opvarmes til 160 °C. På grund af trykket koger opløsningen ikke, men i løbet af fire til seks timer nedbrydes og opløses væv og organer og danner en tyktflydende væske. Væsken drænes og tilbage i kammeret er knogler, som skylles, tørres og pulveriseres før udlevering til de efterladte.[1] Væsken kan enten bortskaffes som spildevand eller anvendes som næring til planter.[kilde mangler]

Metoden blev patenteret i USA i 1888 som en metode til at konvertere dyre-kadavre til næring for planter.[kilde mangler]

Etik og religion

[redigér | rediger kildetekst]

Processen markedsføres som bæredygtig og grøn,[1] idet energiforbruget kun er en fjerdedel af hvad ville være brugt ved kremering og vandforbruget er betydeligt lavere end ved pleje af et gravsted.[kilde mangler] Det kan for nogle virke stødende, at en del af liget bortskaffes som affald (spildevand).[1]

Metoden accepteres af kristne, som ikke er bogstavtro i forhold til kødets opstandelse. Jødedommen og islam afviser metoden på linje med kremering.[kilde mangler]

  1. ^ a b c d Thomas Andreasen (15. marts 2021). "Holland vil indføre vandkremering". kristeligt-dagblad.dk. Kristeligt Dagblad (kræver abonnement). Hentet 16. marts 2021.