1941

1941 MCMXLI

◄, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede, ► ◄, 1920'erne, 1930'erne ◄ 1940'erne ► 1950'erne, 1960'erne, ► ◄◄, ◄, 1936, 1937, 1938, 1939, 1940 ◄ 1941 ► 1942, 1943, 1944, 1945, 1946, ►, ►►

1941
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

---

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

---

Se også 1941 (tal)

• 1. januar – Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne.
• 21. januar – Australske og britiske tropper angriber Tobruk i Libyen
• 25. januar - de første danske frivillige i allieret tjeneste under 2. verdenskrig bliver taget i ed i England. Det er to officerer og 13 menige, der denne dag som de første træder i aktiv krigstjeneste mod Tyskland
• 25. januar - tre danske officerer idømmes henholdsvis 8-års, 14-års og livsvarigt fængsel for spionage mod Tyskland
• 30. januar - Aalborghallen brænder ned

• 5. februar - Danmark udleverer under pres seks (otte?) torpedobåde til den tyske marine
• 25. februar - Februarstrejken i Holland er den første folkelige protest mod den nazistiske besættelse noget sted i Europa

• 1. marts - Bulgarien slutter sig til Tremagtspagten bestående af Tyskland, Japan og Italien
• 3. marts - Operation Claymore
• 8. marts – Statsminister Th. Stauning taler i Studenterhuset om den nazistiske nyordning af økonomien.^[1]
• 12. marts - indbyggerne på Hebriderne gemmer tusinder af flasker whisky fra et skibbrud for myndighederne

• 3. april - Irak får et aksemagtvenligt styre
• 6. april – Tyskland indleder Balkanfelttoget og invaderer Jugoslavien og Grækenland
• 9. april - Danmarks gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, underskriver "på kongens vegne" og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland, en overenskomst med USA om forsvaret af Grønland. Den gav USA ret til at bygge militære anlæg i den daværende danske koloni
• 10. april - USA besætter Grønland
• 13. april - Sovjetunionen og Japan indgår en ikke-angrebspagt

• 17. april – den kongelige jugoslaviske hær kapitulerer
• 20. april - 100 tyske bombefly angriber Athen
• 21. april – Grækenland kapitulerer

• 6. maj - Josef Stalin afløser Vjatjeslav Molotov som premierminister i Sovjetunionen
• 9. maj - den tyske Ubåd U-110 erobres af englænderne og afslører en del af hemmeligheden om Enigma
• 10. maj - Underhuset i London bliver ødelagt under et tysk bombe­flyangreb
• 11. maj - den første Messerschmidt 109F bliver skudt ned over England
• 15. maj - det første britisk udviklede jetfly Gloster E.28/39 flyver første gang
• 17. maj - Slaget om Kreta
• 20. maj - tyske faldskærmstropper invaderer Kreta
• 21. maj - det tyske luftvåben erobrer Maleme lufthavn på Kreta
• 24. maj - det tyske slagskib Bismarck sænker den britiske slagkrydser HMS Hood, hvis besætning på 1.418 mand alle omkommer, bortset fra tre ombordværende.
• 27. maj – det tyske slagskib Bismarck sænkes af Royal Navy 500 sømil vest for Brest i Frankrig og mere end 2.000 ombordværende omkommer

• 1. juni - det sidste allierede holdepunkt i Grækenland, Kreta, falder til de tyske besættelsestropper efter voldsomme kampe med store tab på begge sider
• 2. juni - Diktatorerne Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i Brennerpasset
• 2. juni - der indføres tøjrationering i England
• 8. juni - De Allierede invaderer Syrien og Libanon
• 14. juni - tyske og engelske aktiver i USA indefryses
• 14. juni - Sovjetbesættelsesmagten gennemfører junideportationerne fra Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine og Moldavien - mere end 100.000 mennesker sendes til tvangsarbejdslejre eller kolonibosættelser i Siberien
• 22. juni - Nazityskland og flere af dets allierede angriber Sovjetunionen under Operation Barbarossa. Tyskerne regner med en sejr inden vinteren, grundet russernes materielmangel
• 22. juni - den tyske besættelsesmagt giver ordre til, at alle danske kommunister skal arresteres og interneres
• 28. juni - tyskerne indtager Minsk
• 28. juni - den tyske besættelsesmagt begynder hvervningen til Frikorps Danmark - et dansk korps under Waffen SS. Det skete med den danske regerings godkendelse - men dog ikke uden et opgør i ministeriet
• 29. juni - Land og Folk udkommer som det første illegale danske blad

• 5. juli - de tyske tropper når floden Dnepr i Sovjetunionen
• 10. juli - tyskerne krydser floden Dnjepr i Ukraine
• 10. juli - Danmark sætter varmerekord i juli med 35,3 °C målt på Mors

• 5. august - den tyske hær tager 400.000 fanger ved Smolensk og Uman
• 12. august - Marskal Philippe Pétain opfordrer franskmændene til at støtte nazisterne
• 14. august - Winston Churchill og Franklin D. Roosevelt underskriver Atlanterhavserklæringen, en hensigtserklæring om verden efter 2. verdenskrig. Den regnes som det første skridt henimod oprettelsen af NATO
• 18. august - den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om Forbud mod Kommunistisk Virksomhed
• 20. august - Folketinget forbyder ved den såkaldte kommunistlov Danmarks Kommunistiske Parti
• 30. august - tyskerne indleder deres belejring af Leningrad (Sankt Petersborg), som varer ved indtil januar 1943

• 1. september - tysk politi beordrer alle jøder over 6 år til at bære den gule davidsstjerne, når de færdes offentligt
• 11. september - efter en skudveksling nord for Island mellem et amerikansk og et tysk krigsskib, erklærer USA's præsident Franklin D. Roosevelt, at tyske skibe fra nu af sejler i amerikanske farvande på eget ansvar
• 11. september - konstruktionen af Pentagon-bygningen sættes i gang
• 19. september - Tyskerne indtager Kijev i Sovjetunionen
• 20. september - i Litauen begynder litauiske nazister og lokalt politi massehenrettelser af 403 jøder i indledningen, til det der senere bliver til Holocaust
• 23. september - Charles de Gaulle danner fransk eksilregering i London
• 30. september - efter store logistiske udfordringer, er tyskerne endelig klar til at fortsætte Operation Barbarossas

• 28. oktober - Holocaust i Kaunas i Litauen, hvor mere end 9.000 jøder fra Kaunas' ghetto bliver skudt i en massakre

• 12. november - de tyske tropper må indstille deres forsøg på at indtage Moskva
• 25. november - Danmark underskriver Antikominternpagten
• 26. november - USA's præsident Franklin Delano Roosevelt underskriver loven, der gør den fjerde torsdag i november til Thanksgivingdag i USA
• 26. november - en flåde på seks Hangarskibe under kommando af den japanske viceadmiral Chuichi Nagumo forlader Hitokapu Bay med kurs mod Pearl Harbor under streng radiotavshed

• 1. december - den japanske kejser Hirohito underskriver en krigserklæring mod USA
• 6. december - Franklin D. Roosevelt retter fredsappel til Japans kejser Hirohito
• 6. december - den russiske hær igangsætter en storstilet mod-offensiv mod de tyske tropper ved Moskva
• 7. december – 353 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angriber den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor, Hawaii
• 7. december - Adolf Hitler udsteder sit nat og tåge-dekret, som beordrer politiet til at tage gidsler i forbindelse med undergrundsaktiviteter, og lade dem forsvinde uden spor
• 8. december - USA, England og Australien erklærer krig mod Japan efter angrebet på Pearl Harbor
• 11. december - Tyskland erklærer krig mod USA og afbryder de diplomatiske forbindelser
• 12. december - 2. verdenskrig: Storbritannien erklærer krig mod Bulgarien. Ungarn og Rumænien erklærer krig mod USA. Indien erklærer krig mod Japan
• 13. december - Kongeriget Ungarn og Kongeriget Rumænien erklærer krig mod USA
• 19. december – Adolf Hitler tager fuldstændig kommando over den tyske hær
• 26. december - Hongkong overgiver sig til de japanske tropper efter syv dages kamp

2. verdenskrig - Krigsåret 1941
Danmark | Finland | Frankrig | Grækenland | Italien | Japan | Jugoslavien | Norge | Sovjetunionen | Sverige | Tjekkoslovakiet | Tyskland | USA |
Begivenheder: Slaget om Kreta Bismarck (slagskib) Pearl Harbor

• 5. januar – Hayao Miyazaki, japansk filminstruktør og tegneserieskaber.
• 8. januar – Ole Søltoft, dansk skuespiller (død 1999).
• 9. januar – Joan Baez, sangerinde og sangskriver, i Staten Island, New York, USA.
• 14. januar – Faye Dunaway, amerikansk skuespillerinde.
• 21. januar – Plácido Domingo, spansk tenor.
• 24. januar – Neil Diamond, amerikansk sanger.
• 26. januar – Scott Glenn, amerikansk skuespiller.
• 30. januar – Dick Cheney, amerikansk vicepræsident.

• 7. februar – Kevin Crossley-Holland, britisk forfatter og oversætter.
• 8. februar – Nick Nolte, amerikansk skuespiller.
• 8. februar – Wivi Leth, dansk børnebogsforfatter (død 2020).
• 10. februar – Lise Roos, dansk filminstruktør (død 1997).
• 11. februar – Sergio Mendes, brasiliansk musiker.
• 21. februar – Bent Bertramsen, dansk journalist og tv-vært (død 1997).

• 19. marts - Keld Zeruneith, dansk litteraturforsker, lyriker og lektor.
• 22. marts - Bruno Ganz, schweizisk skuespiller (død 2019).
• 26. marts - Richard Dawkins, engelsk etolog og evolutionsteoretiker.

• 7. april – Gorden Kaye, engelsk skuespiller (død 2017).
• 8. april – Vivienne Westwood, britisk modedesigner (død 2022)
• 12. april – Bobby Moore, engelsk fodboldspiller (død 1993).
• 18. april – Michael D. Higgins, irsk præsident.
• 20. april – Ryan O'Neal, amerikansk skuespiller (død 2023).
• 23. april – Paavo Lipponen, finsk politiker.
• 23. april - Ray Tomlinson, amerikansk programmør (død 2016).
• 23. april - Knud Thorbjørnsen, dansk koncertarrangør (død 2001).
• 28. april – Ann-Margret, svensk-amerikansk skuespillerinde.

• 4. maj – Jannik Hastrup, dansk animator.
• 9. maj – Bodil Busk Laursen, dansk museumsdirektør og -inspektør.
• 13. maj – Brigitte Kolerus, dansk skuespiller, instruktør og forfatter (død 2001).
• 14. maj – Gertrud Spliid, dansk operasanger (død 2007).
• 19. maj – Ritt Bjerregaard, dansk politiker.
• 19. maj – Nora Ephron, amerikansk filminstruktør (død 2012).
• 24. maj – Bob Dylan, amerikansk sanger/sangskriver.

• 19. juni − Magnus Härenstam, svensk skuespiller og tv-vært (død 2015).
• 22. juni - Michael Lerner, amerikansk skuespiller (død 2023)
• 23. juni – Hans-Jørgen Nielsen, dansk forfatter, kritiker og redaktør (død 1991).
• 23. juni – Jens Ulstrup, dansk kemiker og professor.

• 13. juli – Robert Forster, amerikansk skuespiller (død 2019).
• 17. juli - Svend Bergstein, dansk militærmand og politiker (død 2014).
• 18. juli – Ole Fritsen, dansk professionel fodboldspiller og -træner (død 2008).
• 23. juli - Sergio Mattarella, italiensk politiker og 12. præsident for Italien.
• 25. juli - Britta Schall Holberg, dansk minister (død 2022).
• 29. juli – David Warner, engelsk skuespiller (død 2022).
• 30. juli – Paul Anka, canadisk skuespiller og sanger.

• 3. august – Esben Høilund Carlsen, dansk filminstruktør (død 2011).
• 14. august – David Crosby, amerikansk sanger og musiker.
• 20. august – Slobodan Milošević, serbisk tidligere præsident (død 2006).
• 25. august – Holger Bech Nielsen, dansk teoretisk fysiker.

• 1. september – Julia Varady, ungarsk sopran.
• 9. september – Bernie Sanders, amerikansk politiker.
• 9. september – Otis Redding, amerikansk soulsanger (død 1967).
• 9. september – Teddy Edelmann, dansk sanger (død 2018).
• 13. september – Ahmet Necdet Sezer, tyrkisk præsident.
• 25. september – Hans Kristensen, dansk filminstruktør.

• 1. oktober – Lars Knutzon, dansk skuespiller.
• 28. oktober - Hank Marvin, engelsk guitarist.
• 28. oktober – Elisabeth Arnold, dansk politiker fra Radikale Venstre.

• 1. november – Uffe Ellemann-Jensen, dansk tidligere udenrigsminister (død 2022).
• 22. november – Tom Conti, skotsk skuespiller.
• 24. november – Pete Best, tidligere medlem af The Beatles.
• 28. november – Jesper Thilo, dansk jazz-saxofonist.

• 9. december – Dea Trier Mørch, dansk forfatter og billedkunstner (død 2001).
• 9. december – Beau Bridges, amerikansk skuespiller.
• 31. december – Alex Ferguson, skotsk fodboldtræner.
• 31. december – Sarah Miles, engelsk skuespillerinde.
• ukendt - G. Bruce Boyer, journalist

• 4. januar – Henri Bergson, fransk filosof og nobelprismodtager (født 1859).
• 5. januar – Amy Johnson, engelsk flypioner (født 1903).
• 8. januar – Lord Robert Baden-Powell, spejderbevægelsens stifter (født 1857).
• 11. januar – Emanuel Lasker, tysker og verdensmester i skak fra 1894-1921 (født 1868).
• 13. januar – James Joyce, irsk forfatter (født 1882).

• 15. februar – Guido Adler, østrigsk musikhistoriker (født 1855).
• 21. februar – Frederick Banting, canadisk læge og nobelprismodtager (født 1891).
• 28. februar – Alfons 13., spansk konge (født 1886).

• 6. marts – Gutzon Borglum, amerikansk billedhugger (født 1867).
• 28. marts – Virginia Woolf, engelsk forfatter (født 1882).

• 16. april – Laust Rasmussen, dansk politiker og minister (født 1862).

• 4. maj – Jørgen Olrik, dansk historiker og museumsinspektør (født 1875).

• 4. juni – Wilhelm 2., tysk ekskejser (født 1859).
• 20. juni – Peder Mønsted, dansk maler (født 1859).

• 11. juli – Arthur Evans, britisk arkæolog (født 1851).
• 26. juli – Henri Léon Lebesgue, fransk matematiker (født 1875).

• 7. august – Rabindranath Tagore, indisk forfatter og nobelprismodtager (født 1861).
• 9. august – Ingeborg Nørregaard Hansen, kgl. dansk kammersanger (født 1874).
• 14. august – Paul Sabatier, fransk kemiker og nobelprismodtager (født 1854).
• 25. august – Johannes Magdahl Nielsen, dansk arkitekt og kgl. bygningsinspektør (født 1862).
• 30. august – Peder Oluf Pedersen, dansk ingeniør, rektor og professor (født 1874).

• 27. september – Niels Larsen Stevns, dansk maler (født 1864).
• 28. september – Kirstine Meyer, dansk lærer og fysiker (født 1861).

• 1. oktober – Palle Rosenkrantz, dansk forfatter (født 1867).
• 14. oktober – Hjalmar Söderberg, svensk/dansk forfatter (født 1869).

• 17. november – Robert Schmidt, dansk skuespiller (født 1882).
• 18. november – Walther Hermann Nernst, tysk kemiker og nobelprismodtager (født 1864).
• 26. november – Niels Hansen Jacobsen, dansk billedhugger og keramiker (født 1861).
• 27. november – Hermann Koch, dansk præst og stifter (født 1878).

• 3. december - Christian Sinding, norsk komponist (født 1856).
• 12. december – Agnes Lunn, dansk maler og billedhugger (født 1849).

• Fysik – Ingen prisuddeling.
• Kemi – Ingen prisuddeling.
• Medicin – Ingen prisuddeling.
• Litteratur – Ingen prisuddeling.
• Fred – Ingen prisuddeling.

• 16. februar – Carl Henrik Andersen forsøger for 2. gang at blive europamester i professionel letvægtsboksning, da han i Berliner Sportpalast møder den østrigske europamester Karl Blaho, men taber på point efter 15 omgange.

• Olivier Messiaen komponerer som krigsfange i Tyskland sin Quatuor pour la fin de temps. Kvartetten bliver uropført af Messiaen og tre andre fanger i Stalag VIII A med 5000 krigsfanger som tilhørere.

• Alle går rundt og forelsker sig, dansk film.
• En forbryder, dansk film.
• En mand af betydning, dansk film.
• En søndag på Amager, dansk film.
• Far skal giftes, dansk film.
• Frøken Kirkemus, dansk film.
• Gå med mig hjem, dansk film.
• Niels Pind og hans dreng, dansk film.
• Peter Andersen, dansk film.
• Tag det som en mand, dansk film.
• Tag til Rønneby Kro, dansk film.
• Tak fordi du kom, Nick, dansk film.
• Thummelumsen, dansk film.
• Tobiasnætter, dansk film.
• Tror du jeg er født i går?, dansk film.
• Wienerbarnet, dansk film.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1941