Survival horror-spil

Hårde kampe i modgang

Slip ved at samle forsyninger, våben, nøgler og meget andet i en af horror-spillenes mest populære genrer.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Trailer med spilfunktioner

The Last of Us Part II Remastered

Fem år efter handlingsforløbet i The Last of Us, forstyrrer en brutal voldshandling den fred, Ellie har fundet. Hun tager på en skånselsløs rejse for at få hævn og en afslutning.

  • Spil fra to perspektiver som både Ellie og den nye karakter Abby, som begge er taget på to meget personlige missioner.
  • Kæmp mod de inficerede og mod andre mennesker ved at bruge dine snigeevner, eller du kan fremstille sprængstof og opgradere våben til de mere højlydte angreb.

Silent Hill 2

Den ikoniske overlevelsesgyser til PS2, der oprindeligt udkom i 2001, er nu blevet genskabt på ny til PS5 med rædselsvækkende grafik og brutale lyde.

  • Hjælp James Sunderland med at finde sin kone, der er dukket op i en besynderlig by tre år efter, hun angiveligt døde.
  • Den drømmelignende Silent Hill-verden er fyldt med ondsindede hemmeligheder og forskruede monstre, og ingen af dem er ligeså slående og frygtindgydende som Pyramid Head.

Silent Hill 2 udkommer til PlayStation 5 i 2024

Anbefalede videoer
Teaser-trailer
Kamptrailer

Amnesia: The Bunker

I dette horrorspil fra skaberne af SOMA og Amnesia er du fanget i en bunker under 1. verdenskrig med en pistol og en enkelt kugle – og du er ikke alene.

  • Hold lyset tændt for enhver pris for at drive monstrene i mørket tilbage, og find forsyninger, så du kan fremstille nyt overlevelsesudstyr.
  • Afdæk mysterierne i denne halvåbne spilverden – jo mere du forstår, desto større bliver dine flugtchancer.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
10 minutter fra spillet

Crow Country

I dette PS1-inspirerede indiehorrorspil skal spilleren finde frem til sandheden om ejeren af en forladt forlystelsespark.

  • Undersøg parken og løs gåder, mens truslen om angreb hele tiden lurer – eller spil i Exploration Mode for at spille uden kamp.
  • Bevæg dig rundt i de skumle omgivelser med moderne spilstyring eller med klassisk tank-styring i en sjov hilsen til de gode gamle PS1-dage.

Crow Country udkommer til PlayStation 5 den 9. maj, 2024

Anbefalede videoer
Lanceringsdato-trailer
Annonceringstrailer

Psykologiske horror-spil

Laver numre med din hjerne

Du er afskåret fra al hjælp og skræmt halvt til døde, og du skal undgå ustoppelige rædsler, mens du forsøger at slippe væk.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spiltrailer

Alan Wake II

Spil som to protagonister i to meget forskellige verdener, som begge prøver at finde vej under ekstremt udfordrende omstændigheder i denne fortsættelse til Remedys kultklassiker, Alan Wake.

  • FBI-agenten Saga Anderson og gyserforfatteren Alan Wake er på mystisk vis forbundne, selvom de aldrig har mødt hinanden.
  • Da Saga forsøger at finde kilden til det mørke, der har inficeret Bright Falls, må Alan omskrive sin virkelighed for at vende tilbage til den virkelige verden.

Inscryption

Inscryption blander deckbuilding med roguelike spilstyring, escape room-gåder og psykologisk gys i en mørk og djævelsk oplevelse.

  • Vind kort på forskellige forskruede måder, og brug dem til at afdække hemmelighederne, der lurer i den mystiske Leshys hytte.
  • Følg en fuldkommen uforudsigelig og helt igennem forstyrrende historie, hvor du skal samle alle brikker, én efter én, for at afdække det store mareridtsfremkaldende billede.
Anbefalede videoer
Annonceringstrailer

Martha is Dead

Denne thriller i første person foregår i Italien under 2. verdenskrig, hvor spilleren skal finde frem til sandheden bag det grusomme mord på Martha.

  • Spil som Marthas tvillingesøster, Giulia, og oplev hendes traumatiske tab samt hendes søgen efter retfærdighed, mens du samtidigt forsøger at holde på Giulias egne hemmeligheder.
  • Udforsk det smukke og historisk korrekte toscanske landskab, men glem aldrig, de rædsler der venter – både de overnaturlige og den kommende krigs meget virkelige gru.
Anbefalede videoer
Trailer til lanceringsdatoen
Tale of the White Lady-trailer

Doki Doki Literature Club Plus

Lad dig ikke narre af de lyserøde farver – dette er en af tidens mest skræmmende psykologiske gyserspil. Pas på de mørke kroge, din skolepoesi kan føre dig til.

  • Charmér din udkårne med dine digte, imponér de andre medlemmer i litteraturklubben, og se den fjerde væg smuldre, når historien tager en uventet og chokerende drejning.
  • Spillet er ikke egnet til sarte sjæle og berører tunge temaer. En uforglemmelig gyseroplevelse venter i det prisvindende spil.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

Horrorspil med multiplayer

I selskab med andre

En ulykke kommer sjældent alene – så hvorfor ikke dele den med andre? Spil med venner på sofaen eller online i blodige spiltræf.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spiloversigtstrailer

The Quarry

Mens solen går ned på sommerlejrens sidste dag, holder vejlederne fra Hackett's Quarry fest. Men aftenen tager pludseligt en skrækindjagende drejning.

  • Alle dine valg er betydningsfulde i dette narrative eventyr, hvor du styrer de ni vejledere – det forkerte valg kan få dødbringende konsekvenser.
  • Blodige lokale er et problem – men der skjuler sig noget langt værre inde i skoven. Du kan heldigvis møde rædslerne med op til syv af dine venner online, hvor I sammen kan stemme om de vigtige valg eller sende controlleren videre i lokal multiplayer.

Dead by Daylight

Denne 1 mod 4-multiplayeroplevelse vækker slasherfilm til live som et spil, hvor én spiller indtager rollen som morderen, og de andre skal forsøge at undgå en blodig død.

  • De fire overlevere skal arbejde sammen for at slippe væk ved at finde vigtige genstande og kommunikere, så alle ved, hvor morderen befinder sig.
  • Morderen kan vælge mellem et udvalg af figurer, mens en valgfri DLC låser op for flere legendariske skurke fra film såsom Alien, Hellraiser og Halloween.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Officiel Alien-trailer

The Texas Chain Saw Massacre

Dette multiplayerspil er baseret på den klassiske gyserfilm fra 1974, hvor spilleren enten indtager rollen som et medlem af Slaughter-familien eller familiens mulige ofre.

  • Der er tre mordere og fire ofre i spillet i dette originale bud på et asymmetrisk multiplayer-spil.
  • Hver figur har sine egne fordele og evne, fra modstandsstyrke til døroplåsning, så den rigtige kombination af færdigheder kan være afgørende for, om du vinder eller taber. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer

Dying Light 2 Stay Human

Akrobatisk action møder en zombie-apokalypse i dette intense spil i en åben verden, der kan spilles online i samarbejdsspil for to til fire spillere.

  • Spil som Aiden Caldwell, en hvileløs vandrer med evnerne til at redde en by, der er overrendt af monstre. Brug parkour til at bevæge dig hurtigt mellem bygninger, og brug fælder til at undgå nærkampe.
  • Afdæk byens mange hemmeligheder, og vær med at bestemme byens skæbne ved at træffe afgørende beslutninger, der kan have konsekvenser senere i spillet.
Anbefalede videoer
Reloaded Edition-lanceringstrailer
Spiltrailer

Action-horrorspil

Se din frygt i øjnene

Når dæmoniske horder og overnaturlige kræfter lander, er kampen nogle gange den eneste løsning.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Forlænget spiltrailer

Dead Island 2

Slagt dig vej gennem de blodstænkte gader i HELL-A (LA, men med mange flere zombier end normalt) i dette fjollede og blodige eventyr i første person.

  • Englenes by har forvandlet sig til et mareridt – og eneste udvej er gennem zombiehorderne. Brug Dead Island 2's avancerede parteringssystem til at sørge for, at de aldrig vågner igen.
  • Nyd den underholdende pulp-inspirerede historie såvel som de grusomme syn, og spil med op til to venner online for at dele kærligheden til de udøde.

DOOM Eternal

Nu kan du flænse og flå som aldrig før i en DOOM-oplevelse, der gør dig hurtigere, stærkere og mere alsidig end nogensinde mod de djævelske horder.

  • Brug et udvalg af kraftfulde våben til at nedlægge dine djævelske fjender og veksl mellem dødbringende slag for at få ekstra helbred, panser og ammunition.
  • Udforsk Slayers oprindelseshistorie i en actionspækket kampagne, eller spring ud i to mod én-kampe i Battlemode, hvor én Slayer står over for to spillerstyrede dæmoner. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Spiltrailer

Trepang2

Bliv en overmenneskelig og hævntørstig soldat i dette eksplosive eventyr, hvor de grumme typer får sig en rigtig grum dag.

  • Efter du er blevet befriet fra en hemmelig base, opdager du, at du har superstyrke og kan få tiden til at gå langsommere – og nu skal de nye evner afprøves.
  • Vrid halsen om på fjender, og find de bare næver frem i brutale nærkampe, eller hold dig på afstand under intense skududvekslinger – du bestemmer selv, hvordan du vil eliminere dine modstandere. Men husk på, at der er rigtige monstre til stede.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Annonceringstrailer

Resident Evil 4

Capcoms horrorklassiker er genskabt til nutidens hardware med alle de samme gys som i det oprindelige spil fra 2005 og med et væld af nye twists.

  • Leon Kennedy har overlevet Racoon City og rejser til Europa for at redde den amerikanske præsidents bortførte datter, men det, der venter ham, er ulig noget, han nogensinde før har set.
  • I den valgfri VR-spiltype kan du komme endnu tættere på det hele ved at bruge et PS VR2-headset og Sense-controllere. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Lanceringstrailer til VR-tilstand

PS VR2-horrorspil

Træd ind i mareridtet

Få pulsen helt op i det røde felt, når du bevæger dig ind i en verden fuld af rædsler, som du ikke kan gemme dig for.

Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Opdateringstrailer

The Dark Pictures: Switchback VR

Den nervepirrende verden i The Dark Pictures Anthology kommer til PS VR2 i dette fængslende horror-skydespil – en vild og skræmmende rutsjebanetur.

  • Kæmp for livet i denne railshooter, hvor du står over for uhyggelige skabninger og beregnende mordere.
  • Spil på kendte placeringer fra tidligere spil i antologiserien, inklusive World’s Fair Hotel og det frygtede Ghost Ship.

The Walking Dead: Saints & Sinners - Chapter 2: Retribution 

Vov dig ud i New Orleans' gader, der er overrendt af levende døde i dette nye kapitel i historien om Tourist med nye våben og spilmuligheder.

  • Kæmp mod en frygtindgydende ny fjende, The Axeman, og som er fast besluttet på at rive dig midt over.
  • Udforsk nye områder, tag på spændende missioner og fyld dine lagre med nyt udstyr – og tag derefter på særlige missioner for The Exiles, en gruppe, der kan tilbyde dig fantastiske belønninger.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Save the City-trailer

After the Fall

Overlev i et frossent Los Angeles med frostzombier i dette skydespil til VR fra skaberne af Arizona Sunshine.

  • Udforsk den ødelagte by og find forsyninger i en spilverden i en alternativ tidslinje, hvor civilisationen gik under i 1980'erne.
  • Brug realistiske våben i samarbejdsspil for fire spillere på tværs af platforme, eller gå i Tundradome for at deltage i vilde og hurtige 4v4-kampe. 
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer
Complete Edition-trailer

Cosmodread

Du er fanget i et døende rumskib fyldt med rædsler og må finde tilbage til Jorden, koste hvad det vil.

  • Udforsk, find ressourcer, og, vigtigst af alt, overlev. Der er ikke meget ammunition, så brug den med omhu – eller bedre endnu, snig dig rundt uden at blive opdaget af, hvad end det er, der forfølger dig ombord.
  • Omgivelserne er processuelt genereret, så hvert gennemløb er anderledes end det forrige – du ved aldrig helt, hvilke trusler venter på den anden side af døren.
Anbefalede videoer
Lanceringstrailer