Tvangsoverspisning: Hvad er det for en spiseforstyrrelse, og hvordan kan den behandles?

Er det en sygdom, hvis man lidt for ofte lusker ud til slikskuffen, tømmer den og skyller efter med to poser chips?

Hvis du gør det flere gange om ugen, skammer dig over det og ’spiser på grund af følelser’, kan det være, at du lider af tvangsoverspisning. Og så er det en psykisk lidelse.

Men hvad vil dét sige? Hvorfor begynder folk at overspise, og hvordan kan man behandle det?

Hvad er tvangsoverspisning?

Tvangsoverspisning er en nyere spiseforstyrrelse, der også er kendt under det engelske udtryk ’Binge Eating Disorder’, forkortet BED.

Overspisning er et slags ’ædeflip’, hvor man får en voldsom trang til mad.

Under en overspisning indtager man en stor mængde mad på meget kort tid (for eksempel indenfor en to-timers periode), og mere, end hvad de fleste mennesker ville spise under lignende omstændigheder.

Det kan føles, som om man mister kontrollen over sig selv under overspisningen, og ofte når man hverken at tygge eller smage maden ordentligt. Den forsvinder bare.

Under en overspisning spiser man langt mere end nødvendigt for at stille sulten. På trods af ubehag og følelsen af at være overmæt fortsætter man alligevel overspisningen.

Overspisninger kan optræde, selvom man ikke er fysisk sulten. I stedet handler det ofte om en diffus psykisk sult efter ’noget’, som kan dæmpes under et spiseanfald.

LÆS OGSÅ: Kan fem simple spørgsmål afsløre en spiseforstyrrelse?

Overspisere føler skyld og skam

Folk med BED har bekymringer omkring deres overspisnings-episoder og er kede af deres vægt og kropsform.

Det er ikke usædvanligt, at de har været på talrige slankekure for at tabe sig og få styr på spisningen, men uden holdbare resultater.

Overspisningerne fører næsten altid til følelser af skyld og skam. Man spiser typisk alene, fordi man ikke har lyst til, at andre skal se, hvor meget man spiser.

Efter en overspisnings-episode kan man blive deprimeret eller ligefrem føle afsky ved sig selv.

Derfor opfattes tvangsoverspisninger i dag som en spiseforstyrrelse på lige fod med anoreksi og bulimi. Men det er faktisk først for nylig, BED er blevet anerkendt som en sygdom.

BED som diagnose

Det amerikanske system over diagnoser DSM bruges til forskning i hele verden og har stor betydning for den måde, vi opfatter og klassificerer psykiske forstyrrelser.

I 2013 udkom den femte version af diagnoseoversigter (DSM-5), hvor BED for første gang optræder som en selvstændig lidelse med klare diagnostiske karakteristika.

For at få diagnosen BED skal man overspise mindst en gang om ugen i mindst tre måneder. Spisningen skal opfattes som pinagtig og skyldbetynget.

Overspisningerne skal være forbundet med tre eller flere af følgende symptomer:

• Du spiser hurtigere end normalt.
• Du spiser, indtil du føler dig ubehageligt mæt.
• Du spiser store mængder mad, selvom du ikke er fysisk sulten.
• Du spiser alene, fordi du skammer dig over, hvor meget du spiser.
• Du føler væmmelse, tristhed eller skyld efter overspisningerne.

I Europa følger vi WHO’s diagnosesystem ICD-10, men en 11. udgave er på trapperne og findes nu i en foreløbig online-version.

Her er BED beskrevet som en lidelse, der svarer til den amerikanske definition.

BED er den mest udbredte spiseforstyrrelse – men svært at finde behandling

BED er den hyppigst forekommende spiseforstyrrelse, der findes, og det vurderes at 2-3 procent af befolkningen i de vestlige samfund lider af BED.

Det er dog vanskeligt præcist at afdække, hvor mange der lider af BED, fordi lidelsen ikke tidligere har været anerkendt og velbeskrevet.

Samtidig er mange med BED meget skamfulde omkring deres ukontrollerede spisning og holder det for sig selv.

Der findes ingen pålidelige tal for, hvor mange danskere der er ramt, men Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) anslår, at op mod 50.000 af de 15-45-årige lider af BED.

På trods af den høje forekomst er det svært at finde behandling for lidelsen i Danmark.

Kønsfordelingen ved BED viser, at kvinder udgør cirka 2/3 af de ramte.

Lidelsen starter typisk i de sene teenageår eller i starten af 20’erne, hvilket er senere end anoreksi og bulimi, der ofte begynder i de tidlige teenageår.

LÆS OGSÅ: Piger med spiseforstyrrelser spejler sig i slanke modeller

Hvorfor er overspisning et problem?

Overspisninger vil i mange tilfælde føre til overvægt, fordi indtaget af mad er langt større end nødvendigt, og langt større, end hvad man kan nå at forbrænde.

Overvægt kan senere blive til fedme, der har en lang række sundhedsskadelige konsekvenser, eksempelvis hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, astma og nogle former for kræft.

Overvægt i sig selv er en belastning for krop og sind, da overvægten kan betyde mindre overskud og energi til daglige gøremål.

Men det er ikke kun de fysiske følger af BED, der er problematiske. Personer, der lider af overspisninger, har markant dårligere livskvalitet sammenlignet med andre overvægtige uden overspisninger og sammenlignet med resten af befolkningen.

Også på det følelsesmæssige plan kan der være følgevirkninger af overspisningerne og overvægten i form af depression, ensomhedsfølelse, skam og lavt selvværd.

Angst og forskellige afhængigheder ses også ofte hos personer med overspisningsadfærd.

LÆS OGSÅ: Spiseforstyrrelser påvirkes af familiens spisevaner

Overspisning kræver professionel hjælp

BED handler ikke om forkert kost og mangel på viden om energi og kalorier.

Derimod handler BED om at bruge maden som en måde at flygte fra negative tanker og ubehagelige følelser. Eller som en måde at opnå ro, fred eller ‘helle’.

Mennesker med BED beskriver, at spisningen er en slags frirum, hvor de ikke tænker på andet end maden og den umiddelbare nydelse, som den giver. De får fri fra svære tanker og følelser såsom ensomhed, tristhed, angst, vrede, stress eller lavt selvværd.

De ved godt, at frirummet kun varer, så længe der er mad. Efter overspisningen overvældes de af skyldfølelse, skam og nederlagsfølelse. Det kan blive en ond spiral, hvor frustration og selvkritiske tanker fører til nye overspisninger.

BED handler ikke om at tage sig sammen, lukke munden og skrue op for motionen. Ofte har overspisningerne stået på i måneder eller år med selvlede og kropsafsky til følge.

Det er en psykisk lidelse med psykologiske årsager, og det kræver professionel hjælp at opnå lindring eller helbredelse.

LÆS OGSÅ: Junk food virker som narko

Sådan bør vi behandle BED

Da BED først for nyligt er blevet anerkendt som en diagnose, er der begrænset forskning indenfor behandling af lidelsen.

Indtil videre peger forskningen imidlertid på en god effekt af kognitiv adfærdsterapi.

Behandling med fokus på diæt og vægttab har som regel ingen langvarig effekt, fordi det kun fokuserer på maden og ikke på de psykologiske årsager og mekanismer, der driver lidelsen.

De psykologiske behandlingsmetoder fokuserer derfor på at arbejde med at få kontrol over overspisningsepisoderne og forstå, hvorfor de optræder.

Ved at arbejde med de situationer, tanker eller følelser, der leder til overspisningerne, kan man forebygge nye overspisningsanfald og lære nye måder at håndtere livet, fremfor at begrave sig i kage, chokolade og sodavand.

Danskere med tvangsoverspisninger kan søge behandling i 2019

I Danmark har der i en periode været behandling til BED på en SATSpuljebevilling, som viste gode resultater.

Der er givet nye SATSpuljemidler til forskellige behandlingstilbud af BED, som starter i 2019.

Et af projekterne foregår i Telepsykiatrisk Center i Odense, hvor jeg selv er ansat. Det er et internetbaseret selvhjælpsprogram, som er understøttet af psykologer.

Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi, og personer med tvangsoverspisning kan begynde at søge om behandling 29. april 2019.

Du kan læse mere om internetbaseret behandling af spiseforstyrrelser her på Forskerzonen på Videnskab.dk i en kommende artikel, der giver dig et overblik over den eksisterende forskning på feltet.