Spiller tarmbakterier en rolle for, om man får anoreksi?

Én procent af unge udvikler spiseforstyrrelsen anoreksi.

Størstedelen af dem er teenagepiger eller unge kvinder, og antallet af nye tilfælde er stigende.

Årsagen til anoreksi er et komplekst samspil mellem gener og miljø. Men nu viser et nyt internationalt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology, at også tarmbakterier kan bidrage til udvikling og måske især fastholdelse af anoreksi.

»I vores studie sandsynliggør vi, at de massive forandringer i tarmens indhold af mikrober og blodets indhold af bakterielle stoffer direkte er involveret i udvikling og fastholdelse af anoreksi,« siger initiativtager til forskningsprojektet og seniorforfatter, professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

»Det er rigtig interessant, at der kommer studier, der indikerer, at tarmbakterier kan påvirke psykisk sundhed – og ikke kun spiller en rolle for tarmproblemer,« siger Martin Steen Mortensen, seniorforsker ved National Food Institute ved DTU, som har læst studiet for videnskab.dk, og tilføjer:

»Deres konklusioner er fine i forhold til deres data.«

Baseret på menneskers tarmbakterier og museforsøg

Studiet er såkaldt ‘mikrobiomforskning’. Forskningsfeltet er stadig meget ungt, og langt de fleste undersøgelser af menneskets tarmmikrobiom og dets sammenhæng med forskellige folkesygdomme har indtil nu været såkaldte associationsstudier, hvor man ikke har kunnet afgøre, om ubalancer i tarmmikrobiomet direkte medvirker til udvikling af sygdom, eller om ubalancerne er en følge af sygdommen.

I det nye studie her har forskerne forsøgt at belyse en mulig sammenhæng ved at give mus afføring fra anoreksiramte eller raske mennesker.

»Musene, der har fået afføring fra anoreksiramte personer, har sværere ved at tage på i vægt, og i undersøgelser af deres hjerne kan vi se betydelige ændringer i de områder af hjernen, som regulerer musenes sociale adfærd og appetit. Derudover ser vi, at musene, der får tilført afføring fra personer med anoreksi, har en øget fedtforbrænding, der medfører vægttab,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Anoreksi hos piger udvikler sig typisk omkring puberteten, hvor der naturligt indtræder store forandringer af kropsformen.

Unge, der udvikler anoreksi, ser sig selv som overvægtige, også selv om det objektivt set ikke er tilfældet. Ufrivillige tanker om mad, motion, udseende og vægt tager overhånd, og personen begynder at spise mindre og motionere mere. Når vægten når under 15 procent af normalvægt, kommer diagnosen anoreksi på tale.

Har kortlagt tarmbakterierne hos anorektikere

Studiet omfatter 77 danske piger og unge kvinder med anoreksi og 70 raske som kontrolgruppe.

Selvom det måske ikke umiddelbart lyder af så mange, er det i sådanne studier helt acceptabelt, mener Martin Steen Mortensen.

»For studier af denne slags er der faktisk flere med, end der plejer at være,« siger han.

Ved hjælp af DNA-teknologi og avancerede bioinformatiske analyser finder forskerne udtalte ændringer i tarmens samfund af bakterier og virus hos personer med anoreksi.

De har målt indholdet i blodet af nogle af de specifikke signalstoffer, som bakterierne producerer og sender over i blodet og derfra videre ud til alle kroppens organer inklusiv hjernen, og på den måde viser de, hvordan forstyrrelser i tarmens mikrobiom og stofskifteprodukter er koblet til et stort antal personlighedsændringer som for eksempel forvrænget kropsopfattelse og spisevægring hos dem med anoreksi.

Forskernes kortlægning af tusindvis af ændringer i programmeringen af tarmbakteriernes DNA er vigtig for sygdomsforståelsen.

Blandt andet finder de en nedsat evne af tarmbakterier fra personer med anoreksi til at producere B1-vitaminet, thiamin. Mangel på thiamin kan blandt andet medføre nedsat appetit, forskellige mavesymptomer, ængstelse og isolerende social adfærd.

En opsigtsvækkende analyse af tarmmikrobiomets indhold af virus viste også en overvægt af viruspartikler, som er kendt for at nedbryde mælkesyredannende bakterier i tarmen.

Begge fund kan danne baggrund for fremtidige behandlingsforsøg med thiamin-tilskud og fermenteret mad eller probiotika med mange forskellige arter af mælkesyrebakterier, fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Forstyrret indre økosamfund spiller en rolle for psyken

Studiet gør os klogere på vores indre økosystem af bakterier og virus og dets rolle i udviklingen af psykisk sygdom.

Og ifølge Martin Steen Mortensen har forsøget med mus vist, at der er stor sandsynlighed for, at tarmfloraen har en effekt.

»Det giver derfor mening, at næste skridt er at lave studier i mennesker – et klinisk-kontrolleret lodtrækningsforsøg med intervention,« siger han.

I sådan et studie kunne man for eksempel give en person med anoreksi tarmbakterier fra en rask person, for at se hvordan tarmbakterierne påvirker personen.

I dag omfatter behandling af anoreksi psykoterapi, familierådgivning og forsøg på at ændre spise-og motionsvaner. Men yderligere forsøg med tarmbakterier og virus kan måske bane vejen for andre behandlingsmetoder.

Da studiet peger på, at tarmmikrobiomet er involveret i nogle trin af sygdomsudviklingen ved anoreksi, mener Oluf Borbye Pedersen, at der er grund til at iværksætte forsøg, hvor der foruden tilskud af thiamin og mælkesyrebakterier bør overvejes at nulstille det unormale tarmmikrobiom med antibiotika.

»Og derefter ugentlige behandlinger over flere måneder med tabletter bestående af frysetørret afføring fra unge raske donorer for at genstarte et sundt økosystem i tarmen, der forhåbentligt kan normalisere funktionen af hjernen og andre organer hos patienter med anoreksi,« siger Oluf Borbye Pedersen.