Hvordan kan Danmark blive bedre til at opdage 0-5-årige børn med udviklings- og adfærdsproblemer?

Forældre glædes over store og små begivenheder i deres børns liv som det allerførste smil og de første ord.

Men op til ét ud af hvert fjerde barn er i risiko for at have en udviklingsmæssig forsinkelse eller bekymrende adfærd, hvilket kan være et tegn på en bagvedliggende udviklingsforstyrrelse eller psykiatrisk lidelse.

Jeg er en amerikansk børnelæge, der indvandrede til Danmark med min danske familie i 2017. I USA har jeg været børnelæge i 17 år, i Danmark har jeg arbejdet hårdt for at lære det danske sprog og offentliggjort forskningsartikler i min fritid.

Fremadrettet skal jeg i gang med en ph.d.-uddannelse ved Aarhus Universitet.

Når man kommer til et nyt land og et nyt system, er det naturligt at sammenligne med det, man kender i forvejen. Således også for mig, og da jeg nu engang er forsker, har jeg sammen med to kolleger lavet en systematisk, videnskabelig sammenligning – den vender jeg tilbage til.

I denne artikel vil jeg gerne dele mit perspektiv på, hvordan man bedst opdager de 0-5-årige børn, der er i stor risiko for at have udviklings- og adfærdsproblemer.

Det amerikanske screeningssystem har nemlig nogle elementer, som Danmark kan tage ved lære af, så danske børns fysiske, følelsesmæssige og sociale helbred kan forbedres. Tilsvarende har det skandinaviske system elementer, som USA kan lære af.

Spørgeskemaer er meget nyttige redskaber

Studier viser, at en relevant og korrekt indsats, når spædbørn, småbørn eller førskolebørn mistrives, kan have stor betydning på sigt – for eksempel ved at reducere sværhedsgraden af udviklingsforsinkelser og adfærdsproblemer hos børn, behovet for særlig støtte i skolen eller mindske risikoen for at ryge ud i misbrug, ungdomskriminalitet, voksenkriminalitet, fattigdom og arbejdsløshed.

Tidlige identifikations- og uddannelsesprogrammer til børn 0-5 år er en højafkast investering.

Derfor er det vigtigt, at børn i risikogruppen for mistrivsel bliver opdaget, fulgt og henvist til yderligere behandling ved behov. Og netop det kan rutinescreeninger hjælpe med.

I USA bliver spørgeskemaer i højere og højere grad brugt til at screene og vurdere børns udvikling. En ny undersøgelse blandt amerikanske børnelæger viser således, at deres brug af standardiserede spørgeskemaer til at kortlægge børns udvikling og adfærd er tredoblet fra 21 procent i 2002 til 63 procent i 2016.

Screeningsinstrumenter kan bruges som et nyttigt værktøj til at følge børns udvikling indenfor områder som kommunikation (forstå og udtrykke sig sprogligt), motorik (bevægelse), kognition (tænkning) samt socio-emotionelle færdigheder (adfærd).

Spørgeskemaet ‘Ages & Stages Questionnaire’ (ASQ) er steget fra beskedne 9 procent i 2002 til hele 48 procent i 2016. I 2020 er der 24,5 millioner amerikanske børn i alderen 0-5 år. Derfor har forældrene af over 12 millioner amerikanske børn talt med en læge om deres barns ASQ-resultater.

ASQ og det adfærds-fokuserede spørgeskema ASQ:Social-Emotional (ASQ:SE) for børn fra 0 til 6 år er faktisk blevet oversat til dansk, svensk og norsk, men i Skandinavien bliver det meget sjældent brugt i andet end forskningssammenhænge.

\ Læs mere

Funktionelle lidelser: »Ingen sygdomme kommer som et lyn fra en klar himmel«

Sådan foregår screening i praksis

Når man screener et barn i alderen 0-6 i en spørgeskemaundersøgelse, er man afhængig af forældrenes observationer af deres barn over tid.

Forældrene besvarer 30 klare og velunderbyggede spørgsmål (mulige svar er ‘ja’, ‘måske’ eller ‘ikke endnu’ – men ikke ‘nej’) og 6-9 generelle spørgsmål.

Spørgsmålene tilskynder samtidig forældrene til at lege sammen med deres spædbarn eller småbarn.

Amerikanske undersøgelser viser, at ASQ og ASQ:SE skal udfyldes af forældre, før – ikke under eller efter – forældrene går ind i eksamenslokalet med barnets læge.

Mange forældre udfylder online ASQ eller ASQ:SE derhjemme en uge, før de mødes med lægen. Andre forældre udfylder et papir ASQ eller ASQ:SE 15 minutter før lægens besøg i venteværelset. Online-processen er den bedste.

Amerikanske undersøgelser viser også, at etablerede samarbejder mellem læger og andre faggrupper såsom psykologer eller sundhedsudbydere øger chancerne for, at børnene henvises til en relevant indsats med fokus på barnets utilfredshed.

Professionelle koordinatorer har også vist sig effektive til at sikre, at fagfolk deler viden og sikrer regelmæssig måling af børns udvikling.

Screening virker – også i Skandinavien

Jeg har sammen med to kolleger undersøgt og sammenlignet USA’s og de skandinaviske landes forskellige brug af screeningsværktøjer til børn i alderen 0-5 år er blevet i en systematisk litteraturgennemgang.

Da disse vestlige lande har forskellige sundheds- og socialvæsener, kan en litteraturgennemgang belyse fordele og ulemper ved brug af screeningsværktøjer i forskellige velfærdssystemer.

I Norge har man lavet forsøgte på udvalgte babyklinikker. Her har ASQ-screeningprocessen vist sig at øge forældrenes tilfredshedsgrad med børnenes helbredstjek i Oslo.

Screening for sociale-følelsesmæssige problemer (ASQ:SE) i Västerbotten-regionen i Sverige har afsløret, at barnets køn og forældremyndighed er vigtige faktorer at holde øje med.

Svenske forældre rapporterede eksempelvis væsentligt flere sociale-emotionelle problemer hos unge drenge end piger. Og forældre, der ikke boede sammen, rapporterede om flere social-emotionelle problemer blandt deres børn end dem, der boede sammen.

ASQ:SE forbedrede den tidlige identifikation af adfærdsproblemer hos 3-årige svenske børn, før de startede i børnehaven. Det betød, at en systematisk forebyggende strategi kunne sættes i gang hos børn med en større risiko.

\ Læs mere

Forskere finder kobling mellem skærmbrug og hjerneforskelle blandt børn

Regelmæssig screening kan spotte problemer tidligt

Lad os vende blikket tilbage mod USA. American Academy of Pediatrics (AAP) anbefaler, at læger rutinemæssigt screener børn for udviklings- og adfærdsproblemer i alderen 9, 18, 24 og 30 måneder.

Mange amerikanske børnelæger vurderer også børns sociale og følelsesmæssige status ved fire år med et standardiseret, forældre-centreret screeningsspørgeskema.

Den amerikanske screeningsproces kombineres med forældrerådgivning, hvor man informerer om legebaserede læringsaktiviteter, og hvordan forældrene bedst kan fremme tidlige læsningfærdigheder med bøger.

Børnene får ofte en gratis, alderssvarende bog og forældre bliver generelt frarådet at bruge skærme fra telefoner, computere eller fjernsynet.

Dette gør screeningsprocessen mere sikker og effektiv.

I USA, afhængig af børnenes alder og hvilket spørgeskema der blev brugt, identificerer ASQ og ASQ:SE ca. 8 til 20 procent af børnene som værende i ‘moderat risiko’ eller ‘høj risiko’ for udviklings- eller adfærdsproblemer og henvises til ‘tidlig intervention’ og andre samfundsprogrammer.

En specifik diagnose er ikke nødvendig for, at læger kan henvise et barn til en tidlig interventionsindsats.

Regelmæssig screening øger forældres og fagprofessionelles viden om børns udvikling og kan være et afgørende redskab til at spotte problemer tidligt frem for blot at afvente og se tiden an.

Regelmæssig screening kan muligvis hjælpe læger til at identificere generel mistrivsel og dermed give anledning til yderligere undersøgelser, der kan kaste lys over årsagerne til mistrivslen.

Den kan eksempelvis skyldes alvorlige problemer såsom jernmangel, nedsat hørelse, autisme, stofskiftesygdomme, genetiske sygdomme, søvnforstyrrelser eller andre årsager til et nedsat funktionsniveau.

Alt for lidt og alt for sen screening i Danmark

Der er ganske få screeningsspørgeskemaer, der er udviklet til at følge børn fra spædbarnsalderen til skolestart, men netop to spørgeskemaer dækker både dette aldersspænd og er oversat til mere end 60 forskellige sprog.

Derfor valgte vi spørgeskemaerne ASQ og ASQ:SE til analysen af brugen af screeningsværktøj på tværs af USA og Skandinavien. ASQ og ASQ:SE er udviklet til let at kunne implementeres i praksis og øger chancen for at identificere børn med risikofaktorer.

USA og Skandinavien har anvendt de samme to screeningsværktøjer på forskellig vis. Vores littteraturstudie viste, at man i USA i høj grad har brugt screeningsværktøjerne i kliniske sammenhænge, mens man i Skandinavien mest har brugt screeningsværktøjerne i forskningsøjemed.

Med andre ord: I USA er screeningsværktøjerne blevet en del af hverdagen for børnelæger, sygeplejersker og sundhedsplejersker, mens de i Skandinavien fortrinsvis testes af forskere i forskellige forsøgsordninger.

Det er ikke sådan, at skandinaviske praktikere slet ikke anvender screeningsværktøjer i klinikken. Eksempelvis anvender sundhedsplejersker ofte screeningsværktøjer, der har et afgrænset fokus i løbet af barnets første år – for eksempel Alarm Baby Distress Scale, som administreres af en specielt uddannet sygeplejerske.

Hvilket screeningsværktøj, der anvendes, varierer fra kommune til kommune og land og til land. Men overordnet set gennemfører de skandinaviske lande sjældent sprogscreening, før barnet er 2,5-3 år. Og det er alt for sent, hvis man vil opdage tidlige udviklings- og adfærdsproblemer.

\ Læs mere

Børn med en stabil omsorgsperson i barndommen bliver mere resiliente

USA og Skandinavien kan lære af hinanden

USA bør lære af Skandinavien. En norsk undersøgelse fra 2017 har vist, at når mødre har depressive symptomer, er det relevant, at deres børn (to år eller yngre) vurderes med en social og følelsesmæssig screening som ASQ:SE.

Men den type screening for børn på to år eller yngre er sjælden i USA. I Danmark er det nu mere typisk for en sygeplejerske direkte at teste spædbørns social adfærd med Alarm Baby Distress Scale (ADBB) fra 4 til 6 måneder.

Men amerikanske læger og sygeplejersker har valgt ikke at bruge denne metode. ADBB blev af flere forskellige grunde ikke inkluderet i USA’s ‘Compendium of Screening Measures for Young Children’.

Jeg har af flere omgange forsøgt at overbevise Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen om, at danske børn og det danske samfund vil have gavn af at indføre et nyt system til identificering af, hvilke børn der har brug for mere intensiv hjælp i en tidlig alder.

I Skandinavien skal man samtidig sørge for at placere forældrene i midten af screeningsprocessen.

Screeningsværktøjerne ASQ og ASQ:SE har vist sig at være særdeles gode til netop det.

Forældre (ikke en sygeplejerske og ikke en læge) bør generelt forventes at besvare de klare og velunderbyggede spørgsmål om deres barns udviklingsmilepæle og adfærd.

ASQ og ASQ:SE bruges nu i USA, Storbritannien, dele af Norge, Västerbotten-området i Sverige og adskillige andre lande.

Jeg håber, at Sundhedsstyrelsen vil genoverveje, om ASQ og ASQ:SE ikke også kan være gavnlige for danske børn.

Nina Madsen Sjö var en vigtig medforfatter til artiklen ‘Comparative use of the Ages and Stages Questionnaires in the USA and Scandinavia: a systematic review‘, som denne kommentar bygger på.

\ Læs mere

Udeskoler: Træklatring og hulebyggeri kan øge børns læring og trivsel

\ Læs mere

Helikopterforældre kan måske skabe ængstelige og narcissistiske børn, vurderer forsker