Systemkritikere er jaget vildt – hvordan beskytter vi dem mod fængsel, tortur og mord?

Umud er journalist og kommer fra et land i Mellemøsten. Han lever i eksil i Danmark, da han forfølges af sit hjemlands regering, fordi den ikke bryder sig om, at han skriver om den udbredte vold, korruption og undertrykkelse.

Ved en kunstfestival i Finland falder han og jeg i snak, og vi aftaler at mødes dagen efter. Umud ønsker, at det sker på en større cafe i indre by i Helsinki, fordi han både for min og sin egen sikkerheds skyld ønsker at tale med mig på et offentligt sted omgivet af mange mennesker.

Da jeg spørger til hans bevæggrunde for at flygte, er jeg ikke forberedt på de nedstemmende beretninger. Efter en langvarig omrøring i teen ser han på mig med et resigneret blik.

Blot i løbet af de seneste to måneder er otte af hans kollegaer ‘forsvundet’, fortæller han. Umud og flere af de andre intellektuelle kalder det ‘at forsvinde’, når personer uofficielt henrettes, enten af regeringen, religiøse grupperinger eller organiseret kriminalitet.

Fokus på intellektuelle i nordisk eksil

Globalt forfølges offentlige intellektuelle, som journalister, forskere, kunstnere og forfattere, i deres hjemlande.

I et nyt forskningsprojekt undersøger jeg og andre forskere de intellektuelles økonomiske, sociale og professionelle vilkår og aktuelle behov, samt hvordan lande som Danmark kan hjælpe dem.

Vi ønsker at udvikle metoder til bedre at støtte de intellektuelle, hvilket ikke mindst sker ved at forbedre værtslandenes tiltag, viser vores resultater (se mere om vores definition af intellektuelle i faktaboksen.

Projektet søger desuden at give indsigt i forestillinger om fremtiden, og hvorfor de intellektuelle fortsætter kampen for menneskerettigheder.

Vi har fokus på fællesskaber og individer, der lever i eksil i Danmark, Sverige, Finland og Norge. De kommer fra en række lande i Mellemøsten, Afrika, Sydamerika, Asien og Østeuropa.

Vores dataindsamling sker ved hjælp af interviews, observation og analyse af politiske dokumenter, og projektet sker i samarbejde med civilsamfundet, den offentlige sektor, uddannelsesinstitutioner, fribyer og kulturcentre.

\ Læs mere

Forsker: Donald Trumps angreb på sociale medier er en trussel mod amerikanernes ytringsfrihed

Flere milliarder lever under undertrykkende regeringer

De intellektuelle ytrer sig kritisk om hjemlandenes regeringer og risikerer forfølgelse, ofte med livet som indsats. Den slags oplevelser er desværre en del af hverdagen for stadig flere i verden. Forskning viser, at mennesker underlagt undertrykkende regeringer nu udgør et flertal, omfattende 54 procent af verdens befolkning.

Figuren herunder viser således lande med forskellige styreformer (fra Nordkoreas lukkede autokrati til Danmarks liberale demokrati) til venstre, samt hvor stor en andel af verdens befolkning, der lever under de forskellige styreformer til højre.

For de intellektuelle er kritik og synliggørelse af undertrykkelse en nødvendighed, for at sociale vilkår på længere sigt kan ændres.

Men når regimerne udfordres, krydser de en grænse, hvorfra det ikke er let at vende tilbage. Regimerne reagerer nemlig ved at forsøge at dominere dem gennem fratagelse af muligheden for dialog med befolkningen og fagfæller.

Dem, som vi har talt med, har taget konsekvensen af det og grebet muligheden for at flygte. Fra deres eksil forsøger de at skabe en tilværelse, som de kan leve i, men allerhelst ønsker de at vende hjem til deres egne lande, når eller hvis de politiske forhold tillader det.

At regimet har tvunget dem til at flygte fra familie, venner og kollegaer avler til gengæld modstand.

De intellektuelle kæmper for ‘folket’

På globalt plan lader kravet om frigørelse til at være voksende, fordi borgere i stigende grad ikke identificerer sig med autoritære regimers værdier.

Deltagerne i vores projekt kæmper for en eksistens, hvor målet ikke er at overtage magten men at skabe samfund med plads til alle, som Syna, en forfatter fra Maghreb i det nordvestlige Afrika, siger:

»For mig er det ikke vigtigt, hvem der sidder i regeringen. Det er kun vigtigt, at mennesker, uanset politiske synspunkter og etnicitet, kan bo i deres eget land. Derfor fortsætter jeg med at skrive og udtrykke mine meninger.«

\ Læs mere

Derfor er mere magt ikke altid en fordel for diktatorer

Efter de rædselsvækkende erfaringer i hjemlandene er de intellektuelle særdeles opmærksomme på uretfærdighed og undertrykkelse og behovet for en anstændig fremtid for ’folket’, som Eduardo, en sydamerikansk forsker, udtrykker det:

»Folket er det, der skaber en nation. Det går begge veje. En god regering har brug for folkets stemme, og folket skal føle sig repræsenteret af regeringen. For at gøre mit land frit igen er det noget af det, jeg kæmper for.«

Sådanne holdninger og aktiviteter er for Syna, Eduardo og deres ligesindede rodfæstet i en social bevidsthed, der tilskynder dem til at kæmpe snarere end blot at være ofre for regimernes undertrykkelse.

Vores indsigter viser, at det samtidig en måde for dem at generobre noget af den frihed og autonomi, som regimerne forsøger at tage fra folket.

Civil ulydighed, oplysning, satire og teater

Menneskelig lidelse som fattigdom og undertrykkelse på grund af autoritære magtmekanismer forekommer i utallige former, men disse forhold vil forblive usynlige, hvis de ikke afsløres.

Det forsøger de intellektuelle at gøre ved at insistere på menneskelige værdier for at modvirke de upersonlige regimer.

Ifølge de intellektuelle selv er deres idealer om frihed ikke udtryk for en uopnåelig ambition, men det kræver særlige strategier for at lykkes. Og hvordan griber de det så an?

I deres eksil befinder de sig i udkanten af regimernes kontrol, hvorfra en magtkritik kan finde sted. Holdningen er, at en anden verden er mulig, hvor ytringsfrihed og kulturel og intellektuel frihed er en fejring af forskellighed – ikke en trussel.

Det er et kritisk ståsted, hvorfra man potentielt kan ændre sociale forhold, fortæller de.

Vores forskning viser, at de gør brug af forskelligartede evner for aktivt at afsløre spændinger og markere behovet for at modarbejde regimerne.

Det sker gennem et varieret repertoire af blandt andet satire, teater, civil ulydighed, offentlig debat og vidensformidling. Dette tydeliggør tillige, at modstand overhovedet kan finde sted.

Kritiserer under forskellige aliasser

Flere af projektets deltagere oplever, at åben konflikt ofte ender med, at de samme fortvivlende dagsordener blot vil bestå. Derfor udtrykker de ikke altid deres holdninger som direkte konfrontation.

For eksempel er journalisten Umud og hans kollegaer begyndt at anvende for dem utraditionelle værktøjer såsom sociale medier, hvor de skriver under forskellige aliasser. At de hele tiden ændrer deres navne hænger sammen med, at regimerne nidkært forfølger dem på internettet.

\ Læs mere

Lær at spotte russiske trolde på internettet med disse simple kneb

Modstanden udøves tillige ved ikke at give regimerne den respekt, de forventer at modtage, eller ved blot at ignorere autoriteter.

Det kan være en effektiv strategi til at opnå forandring, fordi det ændrer fokus væk fra magthavernes behov til, hvad befolkningen ikke vil acceptere, fortæller flere af deltagerne.

De intellektuelle viser med deres handlinger og holdninger, at modstand mod regimerne er mulig, men som projektets indsigter også viser, sker det ikke uden konsekvenser, da det bringer dem selv, familie, venner og kollegaer i fare.

Derfor har vi brug for at udvikle viden og metoder til at hjælpe disse systemkritikere.

Sådan hjælper vi dem bedst

Af flere grunde lever de intellektuelle en usikker tilværelse. På sin vis tilhører de en global elite, men samtidig er deres fremtid både i hjemlandet og i værtslandet tvivlsom.

Ønsket om social forandring er dog så stærkt, at de er villige til at risikere deres eksistens og karriere i hjemlandene.

Fra en sådan position kan de lykkes med at skabe nye sociale strukturer hinsides nationalstaten. De er overbevist om, at frihed kan opnås, men det kræver, at en række vilkår er til stede.

Og det er netop her, at eksempelvis de nordiske lande kan gøre en forskel. Vores projekt peger på en række vilkår, som de intellektuelle har brug for:

• På individuelt, socialt og professionelt plan er de afhængige af både moralsk og praktisk støtte fra det internationale samfund.
• For at opsøge netværk og finde beskæftigelse lokalt eller globalt inden for deres fagområder er det nødvendigt at deltage i flere internationale begivenheder som konferencer, udstillinger og festivaler.
• For at kunne fortsætte deres systemkritik fra en relativt beskyttet position har de brug for at blive inviteret til et værtsland og få lov til at blive dér, så længe det kræves.
• Værtslande og organisationer, der hjælper de intellektuelle, skal samtidig blive bedre til at samarbejde – også med de intellektuelle selv.

En fri verden kræver hjælp til dem, der tør kæmpe

Vores forskning viser, at de intellektuelle er i stand til at navigere i usikkerheden takket være invitationen til et værtsland. Det forstærker samtidig forestillingen om at tilhøre et globalt samfund hinsides de autoritære regimer.

Ideelt set – fra de intellektuelles synspunkt – vil regimerne miste deres legitimitet. Herefter vil de undertrykkende strukturer, der engang virkede lige så sikre som naturlovene, synes forældede og upassende.

Værtslande har en klar interesse i at hjælpe de offentlige intellektuelle, for uden dem er der ingen systemkritik. Hvis vi vil have en mere demokratisk og fri verden, er vi derfor nødt til bedre at støtte dem, der med livet som indsats kritiserer magthaverne.

\ Læs mere

Diktaturer lever i bedste velgående

\ Læs mere

Menneskerettighederne gennemsyrer din hverdag mere, end du tænker over