Stress og skam hænger tæt sammen – forstå hvorfor

En særlig type stress er udløst af skam, viser min forskning

Derfor kan forståelse og anerkendelse af skamfølelsen give os nøglen til at håndtere et centralt aspekt ved stress, og bruge det som et redskab i arbejdet med stressforebyggelse.

Det er én af de vigtigste pointer i min bog ’Stress og skam i arbejdslivet – en guide til fælles forebyggelse’, der netop er udkommet.

I bogen forklarer og tydeliggør jeg, at stress er et komplekst fænomen med forskellige dimensioner, som hver især kræver en dybdegående afdækning.

Samtidig kommer bogen også med anvisninger til måder at håndtere en bestemt type stress, som jeg kalder stress udløst af skam.

I denne artikel vil jeg forklare, hvordan stress og skam hænger sammen, og hvad de betyder, når vi har modsatrettede følelser.

Der er forskel på skam og skyld

Skam er en naturlig følelse – også i vores arbejdsliv. Skam er samtidig en kompleks og tvetydig følelse, der handler om den, man er.

I modsætning til skylden, der vedrører handlinger (’jeg har gjort noget forkert, men jeg er stadigvæk god nok’), vedrører skammen hele personen og selvfølelsen (’jeg er forkert’).

Der er altså som oftest en handling knyttet til skylden – en handling, som kan identificeres, og som allerede er passeret. Skam er derimod langt sværere at se og forstå, fordi den handler om at føle sig forkert:

• Skyld indebærer et selvforhold, i hvilket man med fortrydelse og selvbebrejdelse forholder sig til noget, der er sket, og som man har gjort.
• Skam drejer sig om hele personen og kan derfor optræde som en larmende bevidsthed om at være netop den person, som ikke lever op til sine egne forventninger: »Der er noget galt med mig.« Denne bevidsthed er uafhængig af, om der har fundet en handling sted.

Skam kan få os til at skjule os

I sin positive form er skam den drivkraft, der navigerer vores forhold til andre mennesker og former vores samvær med dem.

Men skammen kan også kaste en skygge over vores samvær med andre. Skammer vi os meget, så skjuler vi os som mennesker og får dermed ødelagt vores oplevelse af at være forbundet med andre.

Derfor er der paradoksalt nok en tæt kobling mellem skam, anerkendelse og ensomhed. Paradoksalt, fordi skam understreger vores behov for anerkendelse, idet skammens egentlige funktion er at sikre os accept og adgang til de fællesskaber, vi som mennesker er så dybt afhængige af.

Netop dét er vi nødt til at tage højde for og bygge vores arbejdsfællesskaber op omkring.

Bogen giver en dyberegående viden, der kan bruges til at forstå skammen. Samtidig kommer den med input til dialoger, så vi kan lade denne viden blive en vigtig adgang for os til at opbygge de stærke fællesskaber, vi har brug for – uden at vi skal være terapeuter for hinanden.

\ Læs mere

Derfor føler vi skam

Problemanalyse – et værktøj til stresshåndtering

I bogen bringer jeg et greb i spil til at stikke spaden dybere, som jeg kalder jeg ’problemanalyse’.

Problemanalyse skal hjælpe os til at anerkende, at stress er et komplekst fænomen, som vi ikke kan slippe helt af med, men som vi kan blive klogere på ved at udforske forskellige dimensioner.

Denne udforskning er en del af håndteringen af stress, idet ledere og medarbejdere samt kolleger indbyrdes på forhånd – inden der opstår stress – kan have talt om forskellige måder, hvorpå de kan støtte og hjælpe hinanden.

I bogen kommer jeg med forslag til spørgsmål til at kvalificere disse dialoger. Problemanalyse er en undersøgelsesteknik, jeg har udviklet med min kollega, Troels Krarup. Teknikken belyser elementer i en problemstilling ved at forfølge de mange forskellige relationer mellem problemer og svar, som man kan finde frem til, når mennesker taler om problemer.

Problemanalyse er inspireret af den franske filosof Michel Foucaults tidlige forfatterskab, der vedrører såkaldt vidensarkæologi.

Mange har en forestilling om, at arkæologi handler om at grave i jorden efter historiske genstande. Men arkæologi som metode handler om mere end at grave dybt.

Arkæologien har sin egen måde at stille spørgsmål og drage konklusioner på: nemlig ud fra det materiale, der nu engang er tilgængeligt.

Til gengæld er konklusionerne mange gange foreløbige. For finder man nyt materiale, må man revidere sine konklusioner.

Problemanalyse kan bruges både af forskere og praktikere, når man står over for et komplekst fænomen, hvor man støder på ting, som kan virke modsætningsfyldt eller i modstrid med hinanden, som det ofte er tilfældet, når vi har med stress udløst af skam at gøre.

Modsatrettede følelser trækker i os

Kender du selv til, at modsætninger i tanker og følelser trækker din opmærksomhed i flere retninger på samme tid? Eller har du venner eller kolleger, som fortæller om det?

Så kender du også den iboende konflikt, der kan ligge i et menneske. Følelser er nemlig ofte flertydige og irrationelle – selv for personen, der mærker dem. Det kan indebære selvmodsigelser, som kommer til udtryk i udtalelser som: »Jeg føler X, men jeg føler også ikke-X.«

Med spørgsmålet om, hvordan modsætninger kan sameksistere, er vi nået til et vigtigt punkt i problemanalysen.

Her udpeger jeg et aspekt ved stress udløst af skam: Dét, jeg kalder en intrapersonel konflikt.

Dette begreb bliver afgørende for at jeg kan pege på nye indgange og metoder til at håndtere stress i arbejdslivet.

\ Læs mere

Hvad er stress? Og hvad sker der i hjernen og kroppen, når man er stresset?

En medarbejders splittelse

En af de første gange, jeg identificerede en intrapersonel konflikt, var i et interview med en bankrådgiver.

I et tilbageblik på tiden op til sin stresssygemelding fortæller hun modsatrettet om sin arbejdsoplevelse.

Først konstaterer hun, at arbejdet har været en succes. Et andet sted i interviewet beskriver hun selvsamme arbejde som en fiasko.

Når en stressramt i samme interview kan sige: »Ja, det var en succes,« og »Det var en fiasko,« så er det følelsesmæssige udsagn, som sameksisterer og viser en form for flertydighed, eller det, jeg nu kalder intrapersonelle konflikter.

\ Læs mere

Hvorfor bliver unge stressede?

Det er svært at studere det usynlige

Intrapersonelle konflikter spiller en afgørende rolle i analysen af stress udløst af skam, men de kan være svære at studere, fordi de er usynlige.

En person kan opleve et følelsesmæssigt indre kaos, som kan være svært for den udenforstående at se.

»Alt ligner jo sig selv, og det er fuldstændig, som det plejer. Undtagen mig, ikke?« husker en leder, der endte med at blive sygemeldt og uddyber:

»Man leder efter en legitim grund til ikke at kunne blive i jobbet, og det er besparelserne, jeg ikke kan stå inde for – i hvert fald officielt – for det kan alle godt forstå. Men tvivlen på mig selv og stemmen inden i mig, der siger: ’Det er bare, fordi jeg ikke er en dygtig nok leder’, den ligger der jo, det kan du tro, den gør.«

Tanker præget af både tvivl og fornuft

Følelsesmæssige, intrapersonelle konflikter kan her påvises gennem åbenbare spændinger, usikkerheder og modsigelser i personens forsøg på at redegøre for sine erfaringer.

Vi ser, at der er to forskellige spor i lederens måde at tænke på, som eksistere side om side:

• Ét spor bliver domineret af en nagende tvivl med tanker om ikke at være god nok (Her: Ikke at være en dygtig leder)
• Det andet spor er den rationelle stemme, der forsøger at overbevise om, at det er de ydre omstændigheder (Her: Krav om at skulle gennemføre besparelser, man ikke kan stå inde for).

\ Læs mere

Vi kan lære noget af at skamme os

Skam skader dømmekraften

Her er min pointe: Når vi anlægger optikken ’skam’, kan vi se, at ros kan prelle af, fordi man nedvurderer sig selv, og fordi realitetsforholdet og dermed dømmekraften er påvirket.

Jo dybere vi graver ned i problemstillingen, jo flere dimensioner kan vi se komme i spil, hvor selvbebrejdelser og oplevelsen af at stå alene efterhånden bliver mere og mere dominerende.

Der kan opstå akut skam som reaktion på en specifik situation, som vi dernæst ønsker at flygte fra.

Men skamfølelsen kan også begynde at dominere vores tænkning og udvikle sig til at blive mere og mere dominerende.

Den canadisk-australske politolog Carol Bacchi bruger begrebet kronisk skam til at fremhæve, hvordan skam (ubevidst) kan opleves som en gennemgribende og permanent mulighed i vores liv, som påvirker vores interaktioner med andre, og hvor angsten for at blive afsløret optræder permanent.

En modgift til skam

Den kroniske skam bliver interessant, når vi prøver at forstå, hvornår og hvordan skam kan udvikle sig til at blive et problem i en grad, så det fører til en sygemelding.

Samtidig har jeg ved hjælp af problemanalyse tilegnet mig en viden, hvor skammen bliver indgang til at kunne formulere konkrete spørgsmål, der specifikt fokuserer på at blive klogere på oplevelse og håndtering af mulige intrapersonelle konflikter.

Bogen kommer således med praktiske anvisninger til forskellige måder, hvorpå både ledere, kollegaer og den enkelte på et oplyst grundlag kan skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer gennem dialoger, der kan virke som modgift til skam.

\ Læs mere

Hvordan har hovedet det efter stress? Dansk studie kaster lys over kognitive senfølger

Den største anerkendelse

Anerkendelse er et centralt begreb i bogen. Anerkendelse er ikke kun noget, der skal gives – det er i lige så høj grad noget, der skal modtages. Hvis man får anerkendelse, man ikke synes, man har fortjent, kan det have den modsatte virkning. Man kan føle sig som bedrager, der hvert øjeblik kan blive afsløret.

Sådan kan jeg med en vis stolthed sige, at jeg ikke har det med ’Stress og skam i arbejdslivet – en guide til fælles forebyggelse’. Jeg har virkelig knoklet, og jeg er stolt af resultatet.

Så meget desto gladere blev jeg, da jeg i en mail modtog en af de største anerkendelser, man kan få som forsker – nemlig at et andet menneske hjælper én til at erkende værdien af sit arbejde.

Afsenderen er en af de personer, hvis erfaringer indgår i bogen:

»Din forskning hjælper mig til at forstå både mig selv og verden, og hvordan den fungerer, og hvor komplekst det er, når vi har med stress at gøre. På en ikke dømmende måde kommer du også med forslag til, hvordan dine begreber kan bruges til både udvikling af mig selv og relationen til andre. Det er så virkeligt for mig, og jeg oplevede mig selv mindre patologisk efter at have læst dine tekster.«

\ Læs mere

Hvordan reparerer jeg bedst min hjerne efter stress?

\ Læs mere

Mentaltræning forandrer hjernen og reducerer stress