Tegn, mal, byg og udforsk kunstnernes og arkitekternes arbejdsmetoder og udtryk. Børnehusets åbne værksteder tager udgangspunkt i Louisianas aktuelle udstillinger og museets samling.

Åbningstider
Værkstederne er åbne tirsdag-søndag kl. 11-17.30. Børnehuset lukker kl. 18.00. Mandage er museet lukket. Bemærk, at børn og unge under 18 år har fri entre til museet.

Alle aktuelle værksteder

Hold sommerferie i Louisianas Børnehus med sjove og spændende sommer-aktiviteter både inde og ude. Prøv de særlige sommerferie-aktiviteter til og med 11. august:

TEGNEVÆRKSTED: TÆT PÅ NATUREN KL. 11-17.30
Farvelæg eller tegn et nærbillede af naturen i nuancer af samme farve og opdag naturens smukke detaljer.

COLLAGEVÆRKSTED: SKYGGESPIL A LA WILLIAM KENTRIDGE KL. 11-17.30
Fortæl historier med håndtegnede og udklippede figurer, møbler, interiør og ord.

LERVÆRKSTED: SKULPTURHOVEDER FRA SAMLINGEN KL. 11-17.00
Form dit eget hoved i ler. Hvilke tanker, drømme og følelser har du i dit hoved?

MALEVÆRKSTED: ZOOM IND OG UD PÅ NATUREN KL. 11-16
Prøv kræfter med akvarel, når du zoomer ind og ud på naturens strukturer og mønstre.

BYGGEVÆRKSTED: BYG SELV kl. 11-17.30

Bliv inspireret af Louisianas arkitektur og naturen omkring museet, og byg din egen arkitekturmodel.

FANTASIFULD UDKLÆDNING kl. 11-17.30
Klæd dig ud og forestil dig, at du er en anden end dig selv. Hvem vil du mon gerne være?

FORTÆLLERRUMMET KL. 11-17.30
Besøg det nyåbnede fortællerum, smæk benene op og fordyb dig i en god bog.

FAMILIEOMVISNING: SPEJL DIG I NATUREN HVER DAG KL. 14
Tag på tur i Skulpturparken, når du sammen med en af Børnehusets kunstformidlere går på opdagelse efter dit eget og naturens spejlbillede. Familieomvisningen starter ved Børnehusets indgang og varer ca. 40 min. Ved regnvejr gennemføres omvisningen ikke.

PANDURO er sponsor af materialer til Louisiana Børnehus.