Styrelsen for Patientsikkerhed

Offentliggørelse af den nye SoHO-forordning Den europæiske forordning for SoHO blev i går publiceret på EUR-LEX i dens endelige ordlyd. Dokumentets danske og noget lange titel er "Europa-parlamentets og rådets forordning (EU) 2024/1938 af den 13. juni 2024 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i mennesker og om ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF" af den 17. juli 2024; på engelsk "Regulation 2024/1938 of the European parliament and of the council on standards of quality and safety for SoHO intended for human application" (red.). Du kan læse forordningen på: https://lnkd.in/dEyyURCu (dansk) https://lnkd.in/dKPDH68j (engelsk) Nedtællingsuret er nu startet med udløb den 7. august 2027, hvor forordningen har virkning fra. En meget stor opgave ligger nu forude for Styrelsen for Patientsikkerhed de næste år med udarbejdelse af nye bekendtgørelser og vejledninger. Fordele og ulemper ved den 80 sider lange forordning må du selv vurdere, men en ting er sikkert; det bliver langt mere teknisk med Europarådets European Directorate for the Quality of Medicines & HealthCare (EDQM), Council of Europe (Det europæiske direktorat for lægemiddelkvalitet) på banen. Jeg har hen over foråret 2024 skrevet diverse indlæg om SoHO-forordningens kommen og har ikke mere at tilføje for nu, men du kan læse mere i de tidligere indlæg. Del gerne nyheden, så informationen spredes mest muligt ud – specielt her i agurketiden hvor mange er på ferie – til landets knoglebanker, hornhindebanker, vævscentre (herunder FMT, modermælk, fedtceller, PRP), blodbanker, sædbanker, fertilitetsklinikker, m.m. God sommer til alle 😊

Vi mangler en ny Sektionsleder til autorisation af udenlandske ansøgere i Copenhagen Metropolitan Area. Ansøg i dag, eller del dette opslag med dit netværk.

Vi mangler en ny Fuldmægtig til Sundhedsjura (tidsbegrænset) i Copenhagen Metropolitan Area. Ansøg i dag, eller del dette opslag med dit netværk.

HAR DU TILMELDT DIG TEMADAG OM DIAGNOSESIKKERHED? Du kan stadig få plads på vores gratis online temadag om diagnosesikkerhed den 17. september på årets World Patient Safety Day. I løbet af dagen kommer vi rundt om en række relevante emner for dig som læge og sundhedsperson, der gerne vil opdateres med aktuel og inspirerende viden inden for diagnosesikkerhed. Sammen med en række sundhedsfaglige aktører sætter vi fokus på diagnosesikkerhed, som World Health Organization i år har udpeget som årets tema. Du kan blandt andet høre oplæggene: 🔹 Words of wisdom – Communicating for Diagnostic Safety ved Maria Dahm, Senior Research Fellow at the Institute for Communication in Health Care (ICH) at The Australian National University 🔹 Overdiagnostik og de skadelige følger det kan give for patienterne v. Christoffer Bjerre Haase, M.D., PhD,, læge, ph.d. associeret forsker, Københavns Universitet - University of Copenhagen. 🔹 Social ulighed – sociale faktorer, der kan påvirke den diagnostiske proces v. Morten Sodemann, klinisk professor, Det Sundhedsfaglige Fakultet, KI, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, Forskningsenhed for infektionsmedicin. 🔹 Akutte patienter hjemsendt uden diagnostisk afklaring – risiko for oversete sygdomme v. Rasmus Gregersen, læge, ph.d.-studerende, Akutafdelingen, Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital 📅 Dato: 17. september 2024 ⏲ Tid: 9-15 Du kan se med hele dagen eller udvælge de oplæg, du gerne vil se. Tilmeld dig og se mere i eventet eller linket i kommentarfeltet. #Diagnosesikkerhed #WorldPatientSafetyDay #Patientsikkerhed #InternationalPatientsikkerhedsdag

VI HJÆLPER MED TIL, AT DIT BADEVAND ER RENT Sommeren er over os, og rigtig mange danskere hopper i bølgen blå for en kølende dukkert. Vi hjælper landets kommuner med at vurdere, om dit badevand er rent og til at bade i. Kommunerne fører tilsyn med badevandet og tager prøver af badevandet i havnebade og på badestrande. Overskrider kommunens prøver kriterierne for badevand, kontakter de os i Styrelsen for Patientsikkerhed for en sundhedsfaglig vurdering. Vi giver på den baggrund vores vurdering af, om det er sikkert at bade, eller der bør udstedes et midlertidigt badeforbud. Når vi ser overskridelser af badevandskriterierne, er det ofte i forbindelse med voldsomt regnvejr, der kan medføre overløb i kloakker. Når en prøve overskrider kriterierne, vil vi typisk anbefale, at der løbende tages en række prøver for at klarlægge, om forureningen er midlertidig eller varig. Så hold øje med det blå flag eller orienter dig på kommunernes hjemmeside eller badevandet.dk, inden du hopper i. Rigtig god sommer og god tur i vandet 🌊 ☀

PATIENTSIKKERHED PÅ TVÆRS AF NORDEN OG EUROPA I vores daglige arbejde med patientsikkerheden arbejder vi tæt sammen med de europæiske og - i særdeleshed - de nordiske lande på tillsynsområdet. Vi udveksler oplysninger om tilsyn med sundhedspersoner og oplyser hinanden på tværs af landegrænserne, så tilsynene kan fortsætte, selvom en sundhedsperson rejser på tværs af grænser. Parterne i det nordiske samarbejde mødes to gange om året, og det seneste møde fandt sted i Reykjavik på Island i maj. Der er ligeledes oprettet en database på europæisk plan, hvor de respektive lande har pligt til at indberette eksempelvis autorisationsfratagelser for at højne patientsikkerheden på tværs af landegrænser. ”Hvis man har handlet på en måde, som ikke er patientsikkert i et af de andre europæiske eller nordiske lande, skal man selvfølgelig ikke kunne komme til Danmark og potentielt udsætte danske patienter for det samme. I de tilfælde har vi sanktionsmuligheder, hvilket eksempelvis kan være, at man får en dansk autorisation med en begrænsning,” siger sektionsleder i Sundhedsjura Metta Frost. ”Når vi mødes med de andre nordiske lande, har vi en dialog om, hvordan vi laver tilsyn og hvilke sanktionstyper, vi har, så vi kan lære af hinanden. Og så taler vi selvfølgelig om, hvordan landene bruger hinandens oplysninger i bestræbelserne på et patientsikkert system,” siger Metta Detlefsen Frost, der med en vis portion stolthed tilføjer, at det danske system fik ros fra de andre nordiske lande på mødet i maj. ”Vi hørte fra de andre lande, at de synes, at vores informationsniveau er højt, og at vi er gode til hurtigt at videregive de informationer, som de har brug for i forbindelse med eventuelle sager. Vi er selvfølgelig stolte over, hvis høj patientsikkerhed i Danmark også øger patientsikkerheden udenfor landets grænser,” siger Metta Detlefsen Frost.

FORTSAT MANGE UTILSIGTEDE HÆNDELSER MED MEDICIN I 2023 Næsten halvdelen af alle rapporterede utilsigtede hændelser (UTH) i 2023 handler om medicin. Det viser den seneste årsberetning for Dansk Patientsikkerhedsdatabase.   Det er første gang, årsberetningen udkommer, efter at den nye rapporteringspligt trådte i kraft 1. juli 2023. Sundhedspersoner har med den nye rapporteringspligt kun pligt til at rapportere de hændelser, der har de alvorligste konsekvenser eller potentielt kan have det, samt øvrige hændelser, hvor der er læring at hente. ”Mønsteret i rapporteringerne tyder på, at der fortsat er problemer med håndteringen nogle steder. Heldigvis er det relativt få af hændelserne, der har alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienterne. Men når det går galt, er der læring i at vide, hvad der hyppigt volder problemer – og det gælder altså i høj grad medicinering. UTH er en integreret del af arbejdet med patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen og i ældresektoren. Den nye rapporteringspligt skal understøtte, at der kommer mest mulig læring ud af rapporteringerne, som kan komme patienterne til gavn,” siger Anette Lykke Petri.   I Årsberetningen kan du se fordelingen af UTH i forskellige hovedgrupper og læse om den samlede patientsikkerhedsrisiko for UTH rapporteret forskellige steder i sundhedsvæsenet. Du finder mere information om årsberetningen for Dansk Patientsikkerhedsdatabase 2023 her: https://lnkd.in/dqFsVBDE #UTH #Utilsigtedehændelser #patientsikkerhed

VÆLG ALTID EN REGISTRERET KOSMETISK BEHANDLER OG KLINIK ❗ Som TV2 i går satte fokus på, er der fortsat udfordringer med ulovlige kosmetiske klinikker. Derfor vil vi igen opfordre til, at man ALTID vælger en registreret kosmetisk behandler eller klinik, hvis man skal have udført en kosmetisk behandling - også en mindre af slagsen som hårfjerning med laser, botox eller filler. Ulovlige kosmetiske behandlere eller klinikker, der ikke er registreret hos os, skal meldes til Politiet. Hvis du overvejer en kosmetisk behandling, er der her seks spørgsmål, du med fordel kan stille dig selv, inden du vælger en behandler eller klinik: 💡 Er behandleren eller klinikken registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed? Tjek om behandleren eller klinikken er registreret i autorisationsregisteret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. 💡 Er prisen for god til at være sand? Hvis prisen på behandlingen er meget lav, eller tilbuddet virker til at være lidt for godt, så er det nok for godt til at være sandt. 💡 Er det en rigtig klinik? Klinikken skal have en adresse, som er til at slå op. 💡 Er der rent? Når man skal lave kosmetiske behandlinger, skal der være rent. Så hold øje med, at hygiejnen er i orden. 💡 Er der risici ved behandlingen? Du skal vide, hvad du går ind til, og behandleren skal oplyse dig om risici og mulige bivirkninger ved behandlingen. 💡 Får du betænkningstid? Ved mindre kosmetiske behandlinger som fx filler i læber, botox og peeling af huden skal du have minimum to dages betænkningstid fra konsultation til behandling. Læs mere på: https://lnkd.in/ddT9E9UQ

MODSTRIDENDE KRAV? VI HØRER GERNE FRA DIG Vidste du, at Styrelsen for Patientsikkerhed har en elektronisk funktionspostkasse, som behandlingssteder kan skrive til, hvis de oplever, at vi stiller krav, der er i strid med andre myndigheders krav? Postkassen blev oprettet som en prøvehandling i forbindelse med samtilsyn på ældreområdet, men fra den 1. juli er den etableret permanent. Vi opfordrer selvfølgelig til, at man indberetter det, hvis man oplever modstridende krav mellem os og andre myndigheder. Har du eksempler på sådanne modstridende krav så send en kort beskrivelse til modstrid@stps.dk. Vi vil rigtig gerne forbedre vores tilsyn, og derfor er din stemme vigtig.

HVORDAN ER DU DÆKKET MED EU-SYGESIKRINGSKORTET FOR DIN FERIE? Mange danskere rejser snart på sommerferie til lande i EU. Vi opfordrer til, at man orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort, så man i tilfælde af sygdom undgår at få en høj regning med hjem fra ferien. ”I Danmark er vi som borgere vant til, at det mere er undtagelsen frem for reglen, at vi betaler for behandlinger i vores offentlige sundhedsvæsen. Vi kan derfor let overse, at der i andre EU-lande kan være egenbetaling knyttet til behandlinger, som ellers er helt gratis herhjemme fx akut sygehusbehandling. Det er virkelig ærgerligt at stå på sommerens rejsemål i et uheld - og så oveni overraskes af en regning. Derfor opfordrer vi til, at man orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort inden afrejsen”, siger Anne Maj Fromholt, sektionsleder for EU-Sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed. Egenbetaling på behandling er en udgift, man selv eller en privat rejseforsikring skal afholde. Der er stor forskel på egenbetaling i de forskellige landes offentlige sundhedsvæsener. I nogle lande er egenbetaling faste takster, der kan variere regionalt fx i Sverige, Norge og Tyskland. I andre lande er egenbetaling både et gebyr og/eller desuden en procentdel af de samlede udgifter til behandlingen fx i Frankrig – sommerens værtsland for De Olympiske Lege. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at refundere udgifter til danskerne efter EU-reglerne. Du kan blive klar til din sommerferie med EU-sygesikringskortet ved at læse med nedenfor og i nyheden her: https://lnkd.in/d3PMZm-q #detblåkort #EUsygesikring #Patientsikkerhed