Direktør, Christian Curtz Henriksen, har netop talt med KapitalWatch om den spændende udvikling Executive Capital har været igennem i 2024. Artiklen kommer bl.a. omkring tilgang af seks nye partnere (nu 25 partnere i alt), første investering i fond IV gennemført og dertil en række igangværende dialoger med spændende virksomheder som søger kompetent kapital – alt sammen er med til at understøtte en fortsat øget investeringsaktivitet. Håber I vil læse med! For mere info om EC – besøg gerne vores hjemmeside www.executivecapital.dk
Investeringspartnerskabet Executive Capital (EC), der har ca. 25 erhvervsfolk i ryggen som investorer, har netop gennemført den første investering i halvandet år gennem den nye fond IV. EC, der har fået partnerkredsen øget markant i 2024, er aktuelt i dialog med en håndfuld firmaer og ser flere investeringer forude, fortæller adm. direktør i EC, Christian Curtz Henriksen, til KapitalWatch. ”Når jeg kigger på vores pipeline af mulige cases, som vi har fået ind det her første halvår - og også på i hvert fald en håndfuld af dem, som vi har en tæt dialog med lige nu omkring bl.a. proces og pris - synes jeg, at vi oplever et fornuftigt marked for at få lavet nogle gode investeringer,” siger han.