Spring til indhold

Fjodor Dostojevskij

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fjodor M. Dostojevskij
Russisk litteratur
19. århundrede
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij, 1876
Personlig information
Født11. november 1821(1821-11-11)
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Død9. februar 1881 (59 år)
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
DødsårsagLungeemfysem, epilepsi Rediger på Wikidata
GravstedTikhvinskoje kirkegård Rediger på Wikidata
FarMikhail Andrejevitj Dostojevskij Rediger på Wikidata
ÆgtefællerMarija Dostojevskaja (fra 1857),
Anna Dostojevskaja (fra 1867) Rediger på Wikidata
BarnLjubov Fjodorovna Dostojevskaja Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet militære ingeniørakademi,
Nikolajevskoje ingeniørskole Rediger på Wikidata
Medlem afSankt Petersborgs Akademi for Videnskab Rediger på Wikidata
BeskæftigelseEssayist, prosaist, novelleforfatter, journalist, oversætter, forfatter, filosof, publicist, romanforfatter, biografiforfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSankt Petersborgs Akademi for Videnskab Rediger på Wikidata
Kendte værkerOptegnelser fra det døde hus, Dobbeltgængeren, Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov
Litterær bevægelseSymbolisme, kristen eksistentialisme
Påvirket afNikolaj Gogol, Edgar Allan Poe, Friedrich Schiller, Charles Dickens, Mikhail J. Lermontov, Victor Hugo, Aleksandr Pusjkin, Hegel,
Har påvirketKnut Hamsun, Albert Camus, Sigmund Freud, Orhan Pamuk, Franz Kafka, James Joyce, Jack Kerouac, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Marcel Proust, Ludwig Wittgenstein
Signatur
Eksterne henvisninger
Fjodor M. Dostojevskijs hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (russisk: Фёдор Миха́йлович Достое́вский, tr. Fjodor Mikhájlovitj Dostojévskij; født 11. november 1821 i Moskva, Det Russiske Kejserrige, død 9. februar 1881 i Sankt Petersborg, Det Russiske Kejserrige) var en russisk forfatter, bedst kendt for sine hovedværker Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov.

Dostojevskij har bidraget væsentligt til verdenslitteraturen, og som inspiration for blandt andre Nietzsche og Sartre anses han som en af forgængerne for eksistentialismen.[1] Dostojevskij er anerkendt for sine skildringer af den menneskelige psykologi.[2]

Dostojevskij var forældrene Mikhail og Maria Dostojevskijs andet barn af syv. Dostojevskijs far var pensioneret militærkirurg og voldelig alkoholiker,[3] ansat som læge ved Mariinskijhospitalet for fattige i Moskva. Hospitalet lå i et af byens værste områder, omgivet af kirkegårde for kriminelle, et psykiatrisk hospital og et børnehjem for forladte spædbørn. De omgivelser gjorde stort indtryk på den unge Dostojevskij, som senere beskrev de fattige og udstødtes skæbner og liv. Selv om hans forældre forbød det, tilbragte han megen tid i hospitalshaven sammen med patienter og lyttede til deres barske historier.

Der er mange historier om Dostojevskijs fars voldelige behandling af sine børn. Det er dog ifølge Joseph Frank, som har skrevet en biografi om Dostojevskij, ikke Dostojevskijs egen far, der optræder i Brødrene Karamazov. Alt tyder på, at Dostojevskij og hans far havde et nogenlunde kærligt forhold.

I 1837 døde hans mor af tuberkulose, og Dostojevskij og hans bror blev sendt til et militærakademi for ingeniører i Sankt Petersborg. Hans far døde i 1839 midt i en ophidset diskussion med sine livegne bønder. Der opstod mistanke om, at bønderne havde myrdet ham. Sagen blev nøje undersøgt af myndighederne, men det endte med, at bønderne blev pure frikendt. Myndighederne konkluderede, at faderens ophidselse var årsag til et dødeligt slagtilfælde. Alligevel lever historien stadig, at det var bønderne, der myrdede faderen.

Sandsynligvis var det naboer, der skabte mistanken om de livegnes bønders forbrydelse, idet en domfældelse af bønderne kunne skabe muligheder for, at nabogodsejerne kunne erhverve faderens ejendom billigt. Den norske forfatter Geir Kjetsaa har i sin biografi Fjordor Dostojevskij – et digterliv meget omhyggeligt redegjort for hele forløbet om faderens død, og for ham er der ingen tivl om, at bønderne var uskyldige.

Eksil i Sibirien

[redigér | rediger kildetekst]
Vasilij Perov, Portæt afFjodor Dostojevskij, 1872, Tretjakovgalleriet.

Dostojevskij blev i 1849 dømt til døden for revolutionær aktivitet: et medlemskab af den intellektuelle gruppe, Petrasjevskijcirklen. Gruppens formål var at diskutere litteratur og vestlig filosofi,[4] hvilket ifølge zar Nikolaj 1. af Rusland udgjorde en trussel imod enevældet og det Russiske Imperium. Dødsdommen blev ændret til fængsel. Dostojevskij afsonede fire år i arbejdslejr i Sibirien, fulgt af seks års tjeneste som soldat. Denne fængselsstraf præger hans forfatterskab, og Dødens hus er inspireret af hans tid i Sibirien.

Romaner
Noveller

Hæder i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Der blev 3. november 2019 indviet et monument for Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij på Assistens Kirkegård i København. Dostojevskij besøgte Assistens Kirkegård i 1865 og opsøgte her filosoffen Søren Kierkegaards familiegravsted. Monumentet er rejst i påskønnelse af teatertrilogien Et latterligt menneskes drøm, Den sagtmodige (Krotkaja) og En drengs historie med skuespilleren Viktor Melnikov, baseret på Dostojevskijs litterære værker. Monumentet er skabt af Andrej Tartishnikov.[5]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. september 2019. Hentet 25. september 2019.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. september 2019. Hentet 25. september 2019.
  3. ^ "Biography of Dostoevsky – Early Years". Arkiveret fra originalen 11. februar 2021. Hentet 10. januar 2010.
  4. ^ Who Were the Petrashevtsy? Arkiveret 5. december 2009 hos Wayback Machine Alan Kimball, University of Oregon
  5. ^ Dostojevskij er flyttet ind på Assistens Kirkegård Arkiveret 11. februar 2021 hos Wayback Machine Julie Stougaard på kbhliv.dk 4. november 2019, hentet 19. april 2020
  • Geir Kjetsaa, Fjodor Dostojevskij – et digterliv, Erichsen, 1986.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: